3 ekstra-billige rejsedestinationer i 2016

2016 bliver et fantastisk rejseår.

Fra 2014 til 2015 faldt priserne på flybilletter i Europa til Europa-lande med 8 % (kilde: ArcCorp). Med de fortsat faldende oliepriser og intensiveret konkurrence mellem flyselskaberne er der intet der tyder på, det kommer til at ændre sig i 2016.

3 destinationer fremstår dog ekstra billige.

De er derfor oplagte, hvis du skal have hele familien med på budget – eller selv har brug for mere end blot en enkelt uge i Sydens sol.

Vi guider her i samarbejde med https://www.billigeflybilletter.dk til 3 ekstra billige feriedestinationer, du bør have in mente til din næste ferie:

Grækenland

Grækenland fyldte de europæiske mediers forsider i det meste af 2014 og ind i 2015 som følge af den økonomiske krise i landet. Katastrofen er dog afværget og Grækenland på vej til at blive bygget op igen.

Turisterne er dog ikke vendt tilbage endnu. Da omtalen af Grækenland stod på sit højeste stoppede turister fra hele verden med at komme, da de var bange for at rejse ned til et land på randen af sammenbrud og borgerkrig.

Det kan du udnytte nu.

Grækenland er rigt på dejlig mad, flotte strande og godt vejr det meste af året. Undgå Lesbos og andre øer, hvor Europas flygtningeproblematik lige nu har sit fysiske ståsted og nyd en ferie eksempelvis i Athen i stedet. Der er ligeså mange hoteller som for et år siden – men de mangler kunder og derfor er priserne også stærke.

Egypten

Et fly fra Sharm El-Sheikh på vej mod Rusland styrtede ned i efteråret af 2015 – sandsynligvis som følge af en IS-plantet bombe.

Det har puttet en væsentlig dæmper på lysten til at rejse til Egypten især fra Rusland, men også resten af Europa.

Tør du tage chancen (du kan glæde dig over, at du fortsat er mere sikker i luften end du er på jorden) kan du få all inclusive-rejser fra Egypten til meget fine priser lige nu.

Prisen på din ferie afgøres først og fremmest efter udbud og efterspørgsel. Når efterspørgslen falder efter eksempelvis et styrtet fly, men med et stabilt udbud, falder priserne. Sharm El-Sheikh især er med solskin næsten året rundt et besøg værd.

London

Sidst, men ikke mindst – London er hverken ramt af ulykker eller økonomisk krise, men bare intens konkurrence.

London er det mest populære rejsemål fra Danmark og muligt at nå både fra Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn og Billund Lufthavn.

Wizz Air, RyanAir, EasyJet og Norwegian er blandt de selskaber, der er med til at presse priserne ned gang på gang.

Det betyder, at du finde flybilletter tur / retur fra blot et par hundrede kroner. Du får ikke bagage med og du må påregne lidt bustransport fra lufthavn til London by, men det kan lade sig gøre.

Du kan finde hoteller i byen fra 300 kroner per nat – eller du kan tage frem og tilbage samme dag og ikke betale andet end prisen for din flybillet.

Måske næste års julegaver skal købes i London på Oxford Street?

God rejse i 2016 – uanset hvor turen går til!

De 8 mest irriterende typer du altid møder på din ferie

Du kender det helt sikkert. Du er ude og rejse og så er der dét par, som altid skal skændes højlydt? Eller de børn som altid plasker for meget i poolen og råber højt?

Herunder får du en liste over 10 typer, du altid møder på din ferie. Mangler der nogen?

Barnet som trykker på alle knapperne i elevatoren

knapper i elevator

Der er altid et barn, som synes det er sjovt at trykke på alle knapperne i elevatoren. Lige fra stuen til sidste etage! Har du prøvet det? Så ved du også, hvor lang en tur det kan blive til bare 5. etage. Det er naturligvis forældrene, som har ansvaret for banret (og bare rolig, dem kommer vi til lige om lidt).

Kæresteparret som skændes offentligt.

Par der skændes

En rejsesituation kan for mange virke stressende og kan nemt skabe konflikter for kærestepar. Du har helt sikkert derfor oplevet, kæresteparret som er alt for trætte efter en lang rejse, pludselig skændes (højlydt) over de mindste ting!

Folk som medbringer hund

hund

Der er naturligvis ikke noget galt med, at tage sin hund med på ferie (hvis hotellet naturligvis tillader det). Men der er noget galt med, at tage sin hund med på ferie for blot at lade den være på hotellet hele dagen imens ejeren går rundt i byen og hygger. Så tager du din hund med på ferie: Så tager du den også med dig når du forlader hotellet!

Den lidt for påtrængende rengøring

Selvom du har været en god hotelgæst og sat “Do not disturb” på dørhåndtaget, så kommer rengøringen alligevel ind. Lad være med det! Lad os sove lidt længere og lad vores værelse være beskidt lidt endnu.

Den lidt for frembrusende piccolo

Nej! Vi skal nok klare bagagen selv. Vi har selv slæbt baggagen hele vejen fra lufthavnen til hotellet, vi klarer selv de sidste 10 meter.

Larmende naboer

person der larmer

De fleste hoteller er ikke ligefrem lydisolerede. Det betyder, at vi kan altså høre alt. Alt. Så dæmp jer lige lidt – tak;)

Folk som rejser i grupper

grupper der larmer

Ene kan de være flinke, men sætter man folk sammen i større grupper, så er der lige pludselig ikke længere nogen plig og dannelse. Ja, vi kan godt høre og se jer. I behøver ikke at smide barstolene i vandet, hoppe ud fra hotellets tag ned i poolen eller hænge jer i loftet.

Forældre som holder ferie fra at være.. Forældre!

irriterende barn

I forlængelse af barnet, som får lov til at trykke på alle knapper, lave hotellet om til sin egen legeplads eller kaste med mad i restauranten. Det er forældrenes ansvar! Ja, I er også på ferie, men har I et barn med – så må I stadig være de voksne og sørge for, at barnet, jer selv og folk omkring jer også kan nyde ferien. Hold styr på jeres børn!

-Har du også et surt opstød over nogle typer mennesker du har mødt én gang for meget på din ferie? Så del det herunder

(og ja, hele artiklen skal slet ikke tages så alvorligt, men er blot for sjov)

 

 

 

Rejs som James Bond – 5 destinationer som er godkendt af 007

James-Bond-Island-i-Thailand

James Bond er mere end bare smukke damer, onde skurke og gadgets. Alle James Bond film har også budt på enestående scenerier. I stort set alle James Bond film, bliver man som tilskuer rejst rundt til nogle af de smukkeste destinationer i hele verden. Herunder får du 5 destinationer, som agenten over dem alle har besøgt.

Jamaica: Honey Rider og smukke strande

Film: Dr. No

I måske en af de mest kendte og populære film, Dr. No, har vi fornøjelsen af at se Ursula Andress, bedre kendt som Honey Rider i filmen, svømme i det azurblå vand for herefter, at træde op på stranden på en særdeles.. Elegant måde. Det er ikke kun James Bond (spillet af Sean Connery) som falder pladask for den flotte skuespillerinde, men nok også alle de mandlige (og måske kvindelige?) seere. Uanset ens præferencer, så er scenen filmet på Jamaica, på en strand kaldet “Laughing Waters Beach”.

Schweiz: 220 meters bungyjump

Film: Goldeneye

Du husker måske stadig åbningsscenen? James Bond (Pierce Brosnans debut) bungyjumper i ren James Bond stil ud fra en gigantisk dam med et fantastisk hovedspring. Den fantastiske åbningsscene er filmet i Schweiz, ved dammen “Contra Dam”. Siden filmen fik sin debut, har den været en populær turistattraktion i Schweiz. Det er nok ret usædvanligt, at en dam får så meget opmærksomhed. Er man hardcore James Bond fan, kan man vælge at genleve åbningsscenen og selv vælge at kaste sig ud, netop som James Bond gjorde det. Man skal nok ikke lide af højdeskræk, da der er mere end 220 meter ned!

Island: Laserstråler fra rummet og frosne søer

Film: Die Another Day

I hvad filmen måske mangler i kvalitet, har den i flotte scenerier. Endnu engang skal vores yndlingsagent, spillet af Pierce Brosnan, bekæmpe de onde. Det gøre han på en kæmpe frossen sø, med det lokale navn Jökulsárlón. Siden filmen udkom, er dette blevet den mest berømte gletcher. For at sikre sig, at de mange biler kunne køre på søen under optagelserne, lukkede man forbindelsen mellem søen og havet. På mindre end 24 timer, var hele søen komplet frossen og optagelserne kunne gå i gang. Det er ikke kun James Bond som har slået sine folder her, men også film som Tomb Raider og Batman Begins.

Thailand: En ø opkaldt efter agenten

Film: The Man With The Golden Gun

Filmen gjorde øen Khao Phing Kan i Thailand meget populær ved filmens udgivelse. Omkring 30 meter fra kysten, ligger der en speciel klippeformation. Den er blevet opkaldt efter agenten og bliver derfor kaldet “James Bond Island”. Trods filmen blev udgivet for snart 40 år siden, er den fortsat en populær turistattraktion i Thailand.

Mont Blanch, Schweiz: Slåskampe og paragliding

Film: The World is Not Enough

Vi skal nu bevæge os tilbage til Schweiz, nærmere betegnet Mont Blanc. Mont Blancs fantastiske bjerge, som er dækket af massive snetæpper, er et utroligt syn. I scenen bliver James Bond angrebet af en skare af skurke på paragliders. Når James Bond ikke paraglider rundt her og bekæmper skurke, er det også åbent for offentligheden og man kan selv få lov til at stå på ski på Mont Blanc og få den helt unikke James Bond følelse i kroppen.

-Hvilken destination synes DU er den flotteste James Bond besøger? Kom med dit bud i en kommentar herunder!

Eksotiske ferier

Eksotiske ferier byder på nogle af de mest fantastiske syn i verden. De eksotiske feriedestinationer i eksempelvis Caribien, er et yndet mål (og drøm) for mange mennesker verden over. Lige fra de skønne strange og azurblå hav, til smagsoplevelser udover det sædvanlige.

Mange af disse eksotiske destinationer er naturligvis ikke skånsomme for budgettet, men tilgengæld er man lovet en oplevelse for livet. Blot det, at kunne gå på tur gennem det bløde sand, bade i det klare blå hav er nok til, at sætten en flod af drømme og følelser i gang. Du får herunder et udpluk, af nogle af de mest fascinerende feriedestinationer denne klode har at byde på.

Caymanøerne – Dykning og afslapning

Caymanøerne er en af de mest eftertragtede feriedestinatiner i hele caribien. Caribien er både et sted for turister, som ønsker eventyr og oplevelser, men også for turister, som blot ønsker afslapning og hygge. Det er også et yndet sted for dykkere, som kan boltre sig i det smukke hav. Caymanøerne er også én af de destinationer, som rigtig mange bryllupsrejser går til hvert år. Her er den romantiske sti, Mastric Trail, et rigtig godt bud på noget, som skal opleves når man besøger Caymanøerne.

[nggallery id=15]

Bahamas – Fiskeri og overdådige hoteller

Det hvide sand, dykkerudflugter og fiskeri er populære aktiviteter på Bahamas. Bahamas er også hjemstedet for en masse luksuriøse hoteller, som kan tage pusten fra enhver turist. Bahamas består af mere end 2000 øer, som er spredt ud over koralrevet. Det er derfor også en oplagt mulighed at “øhoppe” rundt på de forskellige øer og opleve den frodige natur.

[nggallery id=14]

Aruba – Hvide strande og tropisk klima

En helt flad ø, som er velkendt for dens hvide strande og tropiske klima. Arubas byder på en unik oplevelse med dens unikke historie. Nogle af de mest populære destinationer på øen er Eagle Beach og Palm Beach. På grund af dets varme klima, anbefales det at man besøger Aruba fra April og frem til August – da det er i disse måneder klimaet er mest behageligt.

[nggallery id=13]

Puerto Rico – Unik kunst

Puerto Rico finder du i det Caribiske Hav, øst for den Dominikanske Republik. Puerto Rice er en smuk caribisk destination, som både byder på kulturelle oplevelser og solgaranti. Puerto Rico er også kendt for sin unikke udsmykning og kunst. Der er altså rigeligt at se på her, og man kan sagtens fylde tiden ud med at tage på tur med sin partner, shoppe, bade og meget andet.

[nggallery id=17]

Jamaica – Caribiens hjerte

Jamaica er endnu en land i det Caribiske Hav. Jamaica er hjertet i De Caribiske Øer – Både billedligt, men også bogstavlig talt. Det er stedet hvor reggae og rastafari opstod. Jamaica er altså landet med sukkerrør, kaffe og kalksten.

[nggallery id=16]