Hvornår skal man egentlig bestille sin rejse, hvis man gerne vil finde de billigste flybilletter? Dette er der mange, der går rundt og grubler over, og her får du svaret.
Som udgangspunkt, så er det altid en god idé at bestille billetterne i god tid, hvis du gerne vil have en god pris. En undersøgelse viser faktisk, at hvis du bestiller dine billetter i samme uge, som du skal rejse i, så koster de 82 % mere end den gennemsnitlige pris. Herimod viser undersøgelsen også, at hvis du bestiller 6 uger før, så får du de bedste priser. Her er prisen nemlig 13 % under den gennemsnitlige pris.
Det ovenstående råd gælder dog ikke altid, hvis du gerne vil have et billigt fly. Hvis du bestiller i sidste øjeblik, så er det nemlig også muligt at finde meget billige afbudsrejser. Så rådet lyder herfra: Bestil i god tid eller i sidste øjeblik.
Hvilke destinationer er populære blandt danskerne i år?
Da mange bestilte deres sommerferier tidligere i år, så var vi danskere sultne efter sol og sommer. Dette afspejler sig naturligvis også i de mest populære destinationer i dette års sommerferie.
Grækenland ligger helt i top hos os danskere, og Spanien følger efter på andenpladsen. Ud over disse to er lande som Portugal og Tyrkiet også utrolig populære hos os danskere. Undersøgelser viser også, at kvalitet er nøgleordet, der kan beskrive danskernes rejser i år. Folk bestiller færre og færre all inclusive rejser.
Sådan sparer du penge på din rejse
Her får du et par gode råd, som kan hjælpe dig med at spare penge på din sommerferie:
- Køb billetterne på de billigste tidspunkter
- Vær åben for mellemlandinger (direkte flyvninger er oftest dyrest)
- Sammenlign priser på fly og hotel
- Sammenlign også priser på den nødvendige valuta
Med disse råd burde du være klar til din næste sommerferie. Vil du have mange flere ferietips? Så find dem her.