Vil du gerne på en billig ferie, kan afbudsrejser være lige noget for dig. Skal du dog have billetterne så billigt som muligt, er det ikke altid, du selv kan vælge dato og hotel. På den anden side er du så heldig at komme ned i sol og varme.
Rejs i sidste øjeblik
Vil du gerne på en rigtig billig afbudsrejse, kan det godt betale sig at rejse i sidste øjeblik. Jo længere du venter, jo billigere vil billetterne typisk blive. Skal du på en billig ferie, er det derfor godt at finde den indre ro frem.
Du skal naturligvis vurdere situationen. Venter du for lang tid, kan du risikere, at nogle andre snupper billetterne for næsen af dig. Rejser du til en mindre populær feriedestination uden for højsæsonen, kan det dog sandsynligvis godt betale sig at vente til allersidste øjeblik.
Vær ikke kræsen med destinationen
Skal du på billige afbudsrejser, gælder det om at have kufferten pakket, så du kan komme hurtigt ud af døren, men det er ligeledes en god idé ikke at være kræsen med din feriedestination.
Naturligvis hænger det sådan sammen, at billeterne til de populære feriedestinationer typisk koster mere, end de mindre populære feriedestinationer. Da afbudsrejser er specifikke tilbud, handler det om at tage, hvad du kan få, hvis du vil på en billig ferie.
Rejs uden for højsæsonen
De bedste all inclusive afbudsrejser er typisk at finde uden for feriernes højsæson. Afbudsrejser er nemlig de rejser, som rejsebureauerne ikke har fået solgt. For bureauerne kan det bedre betale sig at sælge rejserne til en lav pris end slet ikke at få dem solgt, og derfor falder priserne.
I højsæsonen er der en god chance for, at alle billeterne bliver snuppet, men rejser du, når det er mere fredeligt, kan du sandsynligvis finde et godt tilbud på en billig afbudrejse. Typisk er billetterne desuden billigere, hvis solen skinner i Danmark, end hvis det rejser.
Har du krav til overnatning?
Når det gælder afbudsrejser, kan du typisk komme af med færrest penge, hvis du vælger en uspecificeret rejse. Her kan du blive indlogeret på et 5-stjernet hotel, men du kan ligeledes risikere at havne på et mindre heldigt værelse.
Rejser du med børn, eller har du af andre grunde særlige krav, kan det godt betale sig at vælge en specificeret rejse. På den måde kan du være sikker på at bo på et hotel med faciliteter til børnene.
Nyd ferien med all inclusive
Har du aldrig prøvet all inclusive før, er det bestemt et besøg værd. Med all inclusive har du i forvejen betalt for maden, hvilket betyder, at du kan vælge lige de retter, du har lyst til.
All inclusive giver dig en ting mindre at tænke over på din ferie. Dette kan være den rene luksus, da ferier går ud på at slappe så meget af som muligt. Ved du, at du ikke skal andet end at ligge ved poolen og trille op til buffeten tre gange om dagen, kan du komme helt ned i gear.